Bette Sonja Klarborg nisse - 35 års Jubilæum
Certificeret webshop
- Køberbeskyttelse op til 10.000 kr.
- Nem og gennemskuelig handel
- Sikker betaling
Beskrivelse
Hun er meget kreativ og har hovedet fyldt med gode ideer. Hun er altid i gang med et eller andet, og deler gerne sine ideer med andre og giver en hjælpende hånd. En tusindkunstner som elsker at tegne, male, modellere og som kan lave kreative ting ud af alt.
Højde: 18cm.
Til minde om min mor – Tusindkunsteren Sonja
Min mor Sonja har været en lille vildbasse og meget kreativ fra hun var ganske lille. Da hun var en lille pige, kaldte familien hende "Bette Spjet" fordi hun var hurtig til bens og ikke bange for noget som helst. Hun var her og der og alle vegne.
Højder var hun ikke bange for, hun kravlede fra stakittet og videre op på taget, når hun ville være lidt for sig selv. Der kunne hun sidde og drømme kreative tanker og gode ideer. Min mor var ud af en søskendeflok på 9, alle meget kreative på hver deres måde. Der var trange kår, så når der blev købt blyanter til dem, så savede min bedstefar dem over i to dele, så der kunne blive to blyanter ud af en.
I de mørke vintermåneder, blev der lavet mange tegninger og kreative sysler rundt om det store bord i stuen. Hyggelige stunder og juleminder som min mor tit har fortalt om. De lavede selv julepynt til juletræet, sjove kravlenisser og juledekorationer. Der blev skabt juletraditioner som bliver ført videre i Klarborg slægten i dag. Julen har altid været noget ganske særligt og været forbundet med hygge og glæde i mors barndomshjem. Mange af disse hyggelige stunder og traditioner har min mor givet videre til mig, og det er jeg hende evigt taknemmelig for. For mig er der ingen jul uden hygge og traditioner, det er det som binder familien sammen fra generation til generation. Uden min mors hyggelige juletraditioner og alle hendes eventyrlige fortællinger om de små nisser, så ville jeg nok ikke have den livlige fantasi til at lave nisser.
Hun har lært mig at være kreativ og givet mig en eventyrlig og fantasifuld barndom, som har vist sig at være guld værd for mig i dag. Så jeg kan takke min kære mor for at jeg laver det jeg allermest elsker, nemlig at lave nisser og være kreativ hver eneste dag. Jeg savner hende også hver eneste dag, da vi altid lavede mange ting sammen.
Hun var et livsglad og kreativt menneske, med mange ideer og en kreativ åre som først stoppede den dag hun gik bort.
Tak for alt mor, vi savner dig.
Kærlig hilsen Etly Klarborg & hele Klarborg familien.
Bette Sonja – eventyrer og inspirationskilde
Etly Klarborgs andet jubilæumsikon har en hel særlig plads i hendes hjerte. Den lille nisse, Bette Sonja, er nemlig designerens egen mor skildret som nissepige. Sonja voksede op med en vild fantasi og et kreativt talent, som hun gav videre til datteren Etly gennem en perlerække af historier, der blev inspirationen til designerens livsværk.
– Min mor kunne fortælle meget livagtigt om trolde og nisser, og skovbunden var nærmest fuld af spillopper. Når jeg var med mor på arbejde i mosen, ragede hun et stykke tørvemuld op, som jeg formede til små nisser med spidse huer, mens hun arbejdede. Det var de første nisser, jeg lavede, fortæller Etly Klarborg.
Selv er hun ikke i tvivl om, at det netop er hendes mor, der har banet vejen for hendes succes gennem 35 år.
– Uden min mors hyggelige juletraditioner og alle hendes eventyrlige fortællinger om de små nisser, så ville jeg nok ikke have den livlige fantasi, jeg har. Hun har lært mig at være kreativ og givet mig en eventyrlig og fantasifuld barndom, som har vist sig at være guld værd for mig i dag. Så jeg kan takke min kære mor for, at jeg laver det, jeg allermest elsker, nemlig at lave nisser, siger hun.
Om designeren
Etly Klarborg – stifteren af Klarborg
Gennem mere end 35 år har designeren Etly Klarborg designet og skabt de velkendte Klarborgnisser. Ud over den klassiske julekollektion omfatter Etlys magiske univers også en forårskollektion, sommerkollektion og vinterkollektion. Med mere end 400 unikke designs inspireret af danske traditioner, samt årstidernes skiftende skønhed, bringer Etlys designs hygge, kærlighed og fantasi ind i hjem over hele Danmark. Hvert design er designet med hjerte og sjæl, og bærer Etlys værdier af respekt, leg og glæde. Fra sin egen gårdbutik har Etly Klarborg, siden 1986, spredt sin julemagi, og i dag er Klarborgnisserne et symbol på dansk jul og hygge, der glæder mange hjerter.