Buster & Teddi Klarborg nisse


Certificeret webshop
- Køberbeskyttelse op til 10.000 kr.
- Nem og gennemskuelig handel
- Sikker betaling
Beskrivelse
Buster er en vaks lille nisse. Han er livlig, fantasifuld og en lille charmetrold. Når trætheden melder sig kravler han op på sin varme og omsorgsfulde Teddi Bamse, hvor han føler sig tryg og varm.
Etly Klarborg startede designet af Teddi for mere end 20 år siden, men Teddi blev aldrig helt gjort færdig. Etly havde lagt Teddi til side, svøbt ind i våde aviser, for at han ikke skulle tørre ud, så hun kunne færdiggøre ham senere. Årene gik og Etly fik aldrig gjort Teddi færdig, men i sommeren 2016 fandt hun pludseligt dejlige Teddi i en gammel flyttekasse. Teddi var lidt medtaget efter den lange tid i kassen og hans øre var blevet lidt klemt, men Etly syntes at han var så nuttet og derfor lavede hun ikke om på hans udseende. Etly tog Teddi med i sit værksted og denne gang skulle Teddi blive færdig og få lov til at opleve verden sammen med nissen Buster. De er et spøjst makkerpar! Buster snorksover på Teddis bløde pels, alt imens Teddi nyder tilværelsen.
Højde: 17cm.
Bredde: 18cm.
Buster & Teddi er partner med Bamsine & Benedicte.
Om designeren
Designeren bag de kendte Klarborgnisser
Etly Klarborg, som er kunstneren bag Klarborgnisserne og brandet Klarborg, har i mere end 30 år solgt og designet de flotte og buttede Klarborgnisser. Siden Etly åbnede sin egen gårdbutik i 1986, er det blevet til mere end 300 forskellige nisse- og trolde designs, som sælges i hele Danmark. Etly Klarborg designer sine nisser med hjertet og med inspiration fra den danske gammeldags jul. Hygge, kærlighed, respekt, leg og fantasi er nogle af de ord, som Etly bruger i sin designproces og inspireres af når et nyt design fødes. Nisserne er i dag blevet et velkendt juleprodukt som ikke alene bringer Etlys budskab med ind i de danske stuer men også er med til at sprede hygge og glæde i mange menneskers hjem. Der findes rigtige nisser, Klarborgnisser.