Jens Gnist Klarborg Nisse
Certificeret webshop
- Køberbeskyttelse op til 10.000 kr.
- Nem og gennemskuelig handel
- Sikker betaling
Beskrivelse
Jens Gnist – En helt særlig nisse
Jens Gnist Han er en rolig, retfærdig og godmodig gut, med en tålmodighed der rækker langt. Han nyder at arbejde med træ i sit lille værksted, her har han snittet og skåret mange sjove og fantastiske figurer frem. Han er altid klar med en hjælpende hånd hvis der skal bygges noget. Han er en drillepind og elsker besøg i sit nissebo hvor han har det bedst. Han siger: ”Ude godt, men hjemme bedst.”
Modelleret i ler – Udført i egetræ
Det er første gang, at en Klarborgnisse er blevet skabt i træ, og det gør den til en helt særlig nisse. Jens Gnist er et samleobjekt for dig, der ønsker en unik Klarborgnisse til din samling. Hver Jens Gnist-nisse har sit eget unikke udseende, da de er lavet af egetræ af højeste kvalitet. Alt træ har sin egen karakteristiske åretegning, hvilket giver hver enkelt nisse sit helt eget udtryk. De er blevet behandlet med naturolie, som også fremhæver træets åretegninger og giver træet en varm nordisk glød.
Omhyggeligt udført i smukt egetræ, indkapsler Jens nissen Etly Klarborgs karakteristiske design-DNA. Frembragt i råt ler af Etly med hver eneste detalje der hører til et Etly Klarborg værk og digitaliseret til produktion i træ, der indfanger hver eneste detalje fra Etlys originale model. Til Minde om hendes far der elskede træ – et tidløst kunstværk der udstråler elegance og hyggelig varme.
Højde: 18,5cm
Materiale: Egetræ
Behandling: Naturolie.
Forhandles kun hos Etly Klarborg.
Om designeren
Etly Klarborg – stifteren af Klarborg
Gennem mere end 35 år har designeren Etly Klarborg designet og skabt de velkendte Klarborgnisser. Ud over den klassiske julekollektion omfatter Etlys magiske univers også en forårskollektion, sommerkollektion og vinterkollektion. Med mere end 400 unikke designs inspireret af danske traditioner, samt årstidernes skiftende skønhed, bringer Etlys designs hygge, kærlighed og fantasi ind i hjem over hele Danmark. Hvert design er designet med hjerte og sjæl, og bærer Etlys værdier af respekt, leg og glæde. Fra sin egen gårdbutik har Etly Klarborg, siden 1986, spredt sin julemagi, og i dag er Klarborgnisserne et symbol på dansk jul og hygge, der glæder mange hjerter.