Klarborg Dansk Sommer Kollektion
Essensen af Dansk Sommer nostalgi og traditioner
Etly Klarborgs hyggelige "Dansk Sommer" kollektion fanger hjertet og sjælen af vores alle sammens danske sommer og fejrer de traditioner og følelser, der definerer essensen af en dejlig sommer herhjemme. Vores danske sommer er lunefuld og flygtig, men værd at vente på. En dag på den danske strand med vores børn, en strandstol og udsigt til en gammeldags is når solen viser sig, og varmen rigtig rammer, er helt igennem fantastisk. Selvom de varmere himmelstrøg frister, så er der ikke noget bedre end de gode danske sommerdage. På stranden, i haven, på skovturen, eller ved søen med danske jordbær og iskoldt vand fra hanen til en lækker kande saft.
Klarborg fejrer den danske sommer og de sommertraditioner vi alle deler. Vi starter med vores elskede strandtur. Etly Klarborgs figurer udtrykker hyggen ved en dag ved stranden og oplevelsen af havets beroligende magi. Hvis du lukker øjnene, kan du drømme dig hen til dine dejlige sommerminder ved havet. Som barn, som ung, med dine egne børn eller med din livspartner. Blå himmel, sol og sommer. Bare fødder, sand imellem tæerne og at bade i bølgen blå. Det er lige det vi håber på.
En lykkelig barndom
Etly Klarborg fortæller, hvordan hun selv mindes sin dejlige barndom og opvækst tæt på havet og omgivet af naturen i Moseby. Fra hun var helt lille har det været en fast familietradition, straks når vejret tillod det, at tage på udflugt til Vesterhavet med en fyldt kaffekurv, saftevand og madpakker, hvor man kunne lege i sandet og vandet. En tradition, som har været meget vigtig for hende at give videre til børn og børnebørn. Hun håber, at de på samme måde som hende selv kan blive betaget af den smukke natur og sætte pris på den tid man kan bruge der med hygge og nærvær. Det føler hun, at hun er kommet i mål med. Hendes egen familie sætter alle sammen utrolig stor pris på den natur, de er omgivet af, fortæller hun. Hun mener, at naturen er glemt lidt i dag.
"Hvis man kører igennem en landsby, så undrer det mig ofte, at man ikke så tit ser børnene udenfor. Der er masser af oplevelser med blomster, fugle og hyggelig leg. -Det er så synd, hvis de ikke får øje på de kvaliteter naturen har og hvad den kan, siger Etly Klarborg, som ofte selv bruger den som inspirationskilde" fortæller Etly Klarborg.
Børn fortjener eventyr
På samme måde som børn fortjener eventyr, får lov til at tro på nisser og bruge deres fantasi, så er det mindst lige så vigtigt for hende, at de lærer om naturen, nærvær, hygge og traditioner. Minderne fra barndommen og essensen af de vigtige værdier, som binder familier sammen, er ifølge hende trådt lidt i baggrunden i det samfund vi har idag, og det har derfor ledt kunsthåndværkeren hen på tankerne om at give den stemning videre til fremtidige generationer igennem de figurer og tilbehør, som nu lanceres i sommerkollektionen. Kunderne hos Etly Klarborg skal fornemme sommerstemningen og have mulighed for at købe den med hjem i dagligstuerne.
Hun har hentet inspiration til de små keramikfigurer fra hendes tre små børnebørn Sia, Huxi og Marley. Sommerlandets DNA kommer til udtryk igennem hendes figurer, og på stranden møder man bl.a. de små hyggelige badehuse.
"Det er så nemt at forestille sig stemningen indeni og hvor hyggeligt det må være at have sådan et. Den følelse elsker jeg, siger Etly Klarborg. Samtidig byder serien også på masser af sommerstemning med strandlegetøj, sand, picnickurve, parasoller og badebolde" siger Etly Klarborg.
Kollektionen rammer hylderne i hele landet fra starten af april 2024.
Se vores Klarborg Dansk Sommer kategori her