Klarborg Ønskebørn – Pige
Certificeret webshop
- Køberbeskyttelse op til 10.000 kr.
- Nem og gennemskuelig handel
- Sikker betaling
Beskrivelse
Børn er livets gave, ingen gave kan måle sig med det at blive forældre. Ventetiden snegler sig af sted, men så en dag er den slut, og det lille vidunder kommer til verden. Man ser med glædestårer i øjnene på den lille nyfødte baby – det er et ubeskriveligt øjeblik. Min inspiration til disse små dejlige ønskebørn kom en aften, hvor jeg skulle på barselsvisit. Jeg vidste at de nybagte forældre havde fået så meget babytøj, at de kunne klæde et helt hold trillinger på, og alle ved, at de små sultne babyer vokser temmeligt stærkt og gror fra tøjet på ingen tid. Pludselig kom ideen i mit hoved til den perfekte barselsgave, som man har resten af livet.
En lille baby pige og dreng, hvor man selv kan skrive barnets navn, fødselsdato, længde og vægt. Når man ser på den lille babyfigur, vil man mindes den dejlige dag, da ønskebarnet kom til verden. Jeg har selv 3 dejlige ønskebørn, hvad mere kan man ønske sig. Kærlig hilsen fra en mor, Etly Klarborg
Gaven til det nyfødte barn. I æsken er der en seddel hvorpå der kan skrives data om barnet og som kan sættes i en billedramme.
Højde: 4cm.
Længde: 7cm.
Om designeren
Etly Klarborg – stifteren af Klarborg
Gennem mere end 35 år har designeren Etly Klarborg designet og skabt de velkendte Klarborgnisser. Ud over den klassiske julekollektion omfatter Etlys magiske univers også en forårskollektion, sommerkollektion og vinterkollektion. Med mere end 400 unikke designs inspireret af danske traditioner, samt årstidernes skiftende skønhed, bringer Etlys designs hygge, kærlighed og fantasi ind i hjem over hele Danmark. Hvert design er designet med hjerte og sjæl, og bærer Etlys værdier af respekt, leg og glæde. Fra sin egen gårdbutik har Etly Klarborg, siden 1986, spredt sin julemagi, og i dag er Klarborgnisserne et symbol på dansk jul og hygge, der glæder mange hjerter.