Samlerkatalog

Hold nemt styr på dine Klarborg designs

Læs mere herunder eller log ind for at tilgå samlerkataloget.

Få styr på din Klarborg samling

Siden Etly åbnede sin egen gårdbutik i 1986, er det blevet til mere end 300 forskellige designs. Det kan derfor godt være lidt af en opgave, at have overblik over hvilke designs man har og ikke har. Hvem man har fået dem af og hvilke man godt kunne tænke sig at få i ens samling. 

Derfor har vi udviklet dette digitale samlerkatalog, som kan hjælpe dig til at holde styr på, hvilke designs du har, hvornår du har fået dem og hvem du har fået dem af. 

Samlerkataloget skal ses som en hjælp til dig for bedre, at kunne holde styr på dine designs. Har du ideer til funktionalitet, som du savner eller kunne tænke dig, må du meget gerne skrive til os, så vi kan tage det med i overvejelserne i den forsatte udvikling og forbedring af samlerkataloget.

Hvilke designs finder du i kataloget?

Etly Klarborg har siden hun var blot 4 år gammel, modelleret, malet og tegnet. 

Etly har en historie til hver nisse, som gør den speciel og giver den personlighed. Det er på denne måde en Klarborgnisse får sit udseende, personlighed og charme. Det kommer fra de personer nissen afspejler og det er det som det hele handler om for Etly. Klarborgnisserne kommer fra hjertet og de fødes udelukkende fordi Etly elsker at designe dem, og i bund og grund, kan hun slet ikke lade være! - “Jeg løber aldrig tør for ideer, de vil altid være en del af mig og min familie.” - Etly Klarborg.

Med tiden er der kommet meget mere end nisser til og du finder bl.a. snemænd, mosetrolde designs til mærkedage og meget mere, som du kan tilføje til dit samlerkatalog.